Med Klimaaftalen mellem den forrige regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, for energi og industri mv. af 22. juni 2020, blev det besluttet, at der tilføres ekstra midler til Landdistriktspuljen i 2021-2024 til projekter, som har til formål at kompensere de lokalsamfund, som har mange landvindmøller i nærområdet.
Politisk aftale
Fordelingen af midler til projekter i områder med landvindmøller følger op på Klimaaftale af 22. juni 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Partierne blev enige om at kompensere de lokalsamfund, som har mange landvindmøller i nærområdet, ved at der udbydes 9,6 mio. kr. årligt i 2021-2024 via Landdistriktspuljen. Projekterne skal være almennyttige rekreative, sociale og kulturelle projekter i nærområder til landvindmøller og fremme oplevelser, styrke den lokale sammenhængskraft eller kompensere for gener fra landvindmøller.
Du kan finde vejledninger, link til den digitale ansøgningsportal og eksempler på tidligere støttede projekter på undersiderne for projekttyperne.
Det fremgår af anmærkningerne til Finanslovens § 13.71.03.10, at puljens formål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og informere om udviklingsmulighederne i landdistrikterne.